Få testet din hørelse - helt gratis og hjemme hos dig!

august 28, 2024

Voksfilter til høreapparat – din guide til at skifte det

Et voksfilter til høreapparat er vigtigt for at forhindre ørevoks i at trænge ind i høreapparatet. Derfor bør filteret udskiftes jævnligt. Er du i tvivl om, hvordan man gør, så læs med her, hvor vi guider dig til alt, du bør vide.

Hvad er et voksfilter til høreapparat?

Et voksfilter forhindrer ørevoks i at trænge ind i høreapparatet. Der følger et voksfilter eller lignende med til langt de fleste høreapparater. Det skyldes, at ørevoks kan være skadeligt for høreapparatet og skabe forringet kvalitet. 

 

Sådan skifter du voksfilter til høreapparat – BTE og ITE

Hvis du har et høreapparat med ProWax-filter, følger der et værktøj med filteret, så du selv kan skifte det. Følg disse trin:

  1. Fjern værktøjet fra skallen. Værktøjet har to stifter. Den tomme er til at fjerne det gamle filter, den anden til at isætte det nye.
  2. Placér den tomme stift i høreapparatets højtaler og træk det gamle filter ud.
  3. Indsæt det nye voksfilter med den anden stift. Fjern værktøjet og kassér det. 

Denne guide kan bruges, uanset om du har et BTE-høreapparat eller et ITE-høreapparat og gælder høreapparater fra de mest populære leverandører så som Oticon.

Hvis dine høreapparater har et filter af typerne MicroWaxBuster, WaxBuster eller WaxTrap, bør du ikke selv skifte det. Kontakt i stedet din hørespecialist.

 

Vi guider dig til livet med høreapparater

Hos Høreservice Danmark er vi specialister i høreapparater, og vi guider dig gerne til korrekt brug og håndtering af dine produkter. Du kan for eksempel læse vores guide til at skifte batterier, til rengøring af høreapparater samt opladning og tænd og sluk af høreapparater

Hvis du har spørgsmål til vores services eller dine høreapparater samt tilbehør, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

Få foretaget en høreprøve hjemme i dine vante og trygge omgivelser, og undgå unødvendig transport og ventetid.

Seneste indlæg